Praktikken

Vi kan hjælpe med det meste, og herinde finder du svar på alle de små spørgsmål, der typisk dukker op.  Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt os endelig på amigo@laventera.com eller via de sociale medier.

Forplejning

Morgenmad

Dagens første måltid serveres mellem 07:00 og 10:00. Vi aftaler på forhånd, hvad tid I ønsker at spise, så det passer bedst ind i cyklingen.

Morgenmad er inklusiv i opholdet.

Frokost

Som udgangspunkt har vi ikke frokost-servering, da vi forventer, at de fleste af vores gæster spiser frokost i terrænet. Men ønsker man frokost på hotellet, så sørger vi også for det i form af f.eks. salater, sandwich eller omelet. Frokost er tilkøb.

Aftensmad

Vi har en kok tilknyttet, som om aftenen laver en 2- eller 3-retters menu til jer. Vi tager udgangspunkt i lokale råvarer, i spanske retter og sørger selvfølgelig for, at jeres depoter bliver fyldt godt op. Måltiderne bliver så økologiske som muligt, og vi forsøger at holde prisen nede.

Vores køkken har lukket en eller to dage om ugen afhængig af belægning, sådan at I også har mulighed for at prøve lokale restauranter. 

Drikkevarer på hotellet

Under måltiderne er der høflig selvbetjening af drikkevarer. Vi har et lækkert udvalg af lokale øl og vine, som I selv sørger for at bringe til bordet og indtage. Der er også sodavand og vand med og uden brus.

I noterer blot, hvad I tager, og så afregner vi den sidste dag.

Det er også muligt at benytte sig af hotellets kaffebar og få skrevet det på værelset.

Transport

Transport med fly

Vores hotel ligger placeret mellem tre lufthavne; Malaga, Granada og Almeria. Malaga er for mange det mest oplagte valg, og priserne svinger meget afhængig af sæson og hvor god til billetterne bookes i. Norwegian, Ryanair og SAS er nemmest at finde direkte afgange med, og vores bedste råd er at være ude i god tid og booke direkte hos flyselskabet og ikke hos tredjepart, da det ofte bliver et forstyrrende led, såfremt der er brug for kommunikation eller ændringer omkring rejsen.

Transport med bil

Der er rundt regnet 3000 km fra Danmark til Gualchos i bil. Vi kørte selv turen med en enkelt overnatning, rigelig med pauser og én nat, hvor vi kørte igennem. Turen tog cirka 60 timer.

Transport med tog

Vi kender ikke meget til togrejse, men det er muligt at klare rejsen på under to døgn med tog. Denne side er god at undersøge mulighederne med: https://www.raileurope.com/en-gb

Leje af bil

Da vores hotel ligger oppe i bjergene, vil det være fordelagtigt for de fleste gæster selv at leje en bil. Det giver jer muligheden for at tage på ture til stranden, nabobyerne eller større byer som Malaga og Granada. Hvis man lejer bil i Malaga, kan vi anbefale Helle Hollis, som vi selv har brugt mange gange. Det er muligt at kommunikere med dem bl.a. spansk, dansk og engelsk, og når I booker ophold hos os, kan vi sende en rabatkode til Helle Hollis på 15 % til jer.

Uanset hvem I lejer bil hos, så er vores råd igen, at I lejer direkte ved udlejer og ikke gennem tredje part.

Kørselsvejledning

Vi har desværre lidt problemer med, at Google Maps og andre korttjenester viser den forkerte lokation, når adressen tastes ind. I kan men fordel derfor bruge dette link at køre efter:

- https://goo.gl/maps/xQPnEd6RAbmBzHzC6

I kan også sætte disse koordinator ind i Google Maps:
- 36.741287, -3.393373

Bliv hentet i lufthavnen

Hvis du/I ikke ønsker at leje en bil og gerne vil hentes eller evt. blot vil have jeres cykelkufferter hentet, så I kan nøjes med at leje en lille bil, så kan vi også arrangere lufthavnstransfer i Malaga, Granada eller Almeria.

Skriv til os, så kan vi regne en pris ud for jer. Skriv hvor mange I er, hvornår I påtænker at komme og om I har egne cykler med eller ej.

Lufthavnstransfer afregnes først, når I tjekker ud af La Ventera.

Tag bus fra lufthavnen

Det er også muligt at tage bus fra lufthavnen i Malaga og så hoppe af i Motril, som ligger 25 km herfra. Brug evt. busserne fra Alsa. Det tager 2 timer og 45 min fra Malaga og koster ca. 10 euro.

I Motril kan vi så hente dig/jer. Det koster 25 euro pr. person og 25 euro pr. cykel.

Offentlig transport i Gualchos

Der går en offentlig bus fra Gualchos og ned til kystbyen Castell de Ferro, men bussen går kun tre dage om ugen. Mandag, onsdag og lørdag. Til gengæld er den gratis :-) Den kører 9:15 og kører retur hertil 13:15.

Hotel-service

Rengøring på værelserne

Vi gør ikke rent på værelserne hver dag, men det vil ske hver tredje dag, hvis det ønskes. Det er altid muligt at få skiftet sengetøj og håndklæder.

Corona-regler

Kan man komme ind i Spanien, kan man også komme ind hos os :-)
Vi forventer, at vores gæster følger og respekterer de love og regler, der måtte være hernede, som vi selvfølgelig vil informere om. Kravet om mundbind frafaldt de fleste steder den 20. april 2022, men det gælder stadig på hospitaler, i offentlig transport, på apoteker og plejecentre.

3 nætter minimum

Det er som udgangspunkt ikke muligt at booke ophold på mindre end tre nætter hos os, men såfremt man ønsker det, kan man kontakte os på info@laventera.com, og så kan vi se, om det kan lade sig gøre.

Regler for afbestilling

Vores regler for afbestilling lyder således:

- Ved afbestilling af ophold på La Ventera mere end 8 uger før første dag i en booking refunderes det fulde beløb.

- Ved afbestilling af ophold på La Ventera 3-8 uger før første dag i en booking refunderes det halve beløb.

- Ved afbestilling af ophold på La Ventera mindre end 3 uger før første dag i en booking vil der ikke blive refunderet noget.

Afbestillings-forsikring

Da hele verden er lidt usikker i denne tid, har vi lavet en afbestillings-forsikring, som dækker, såfremt du/I skulle blive forhindrede I at besøge os. Hvis man tegner forsikringen, så træder ovenstående regler for afbestilling ud af kraft, og man får alle sine penge undtagen afbestillingsforsikringen retur, hvis man aflyser inden kl. 10:00 på den første dag i bookingen. Pris pr. person: 15 euro.
 

Forsikringen gælder kun ved afbestilling af hele værelset, og ikke hvis man er to personer på et værelse og kun den ene person afbestiller.

Afbestillingsforsikringen gælder ikke for cykeltøj, hvis man har valgt at designe sit eget og produktionen er sat i gang.

Tilkøb

Design eget cykeltøj

Vi samarbejder med den lokale cykeltøjsproducent Bike55 i Granada, så vi kan tilbyde vores kunder, at de selv kan designe en cykeltrøje, som vil ligge klar, når gæsterne ankommer. Det skal dog bestilles minimum otte uger i forvejen. Og man skal bestille minimum 5 trøjer.

Prisen er 55 euro pr. cykeltrøje.

Masssage

Det er muligt at få massage på hotellet efter en lang dag på cykel. Massagen vil i bedste fald foregå i solskin på terrassen, og der er priser for hele og halve timer.

Ekstra aktiviteter

Hvis I ønsker at få enten vin-smagning, ølsmagning, bikefit eller andet om eftermiddagen/aftenen, så fortæl os om jeres ønsker i god tid. Så skal vi se, hvad vi kan arrangere for jer.