Frie uger forår 2025
Uge 3 til 8 - 12 pladser
Uge 10 og 11- 12 pladser
Uge 19 - 12 pladser
Uge 20 - 8 pladser
Uge 22 til 25 - 12 pladser
Perfekt til grupper
La Ventera er det perfekte sted at tage hen for grupper på op til 12 personer. I får et helt hotel for jer selv, som emmer af kærlighed til cykling.
Frie uger efterår 2024
Uge 45 - 10 pladser
Uge 46 - 12 pladser
Uge 48 - 12 pladser
Uge 49 - 12 pladser
Lidt om os og La Ventera
Vi er en lille familie på fire, der driver La Ventera - det lille cykelhotel. Vi har en stor kærlighed til lokalområdet og cykelsporten, og vi ønsker, at begge forhold kan aflæses i vores hotel. Stemningen på La Ventera skal være familiær og afslappende og et sted, hvor der er højt til loftet. Hotellet ligger ikke i den mest polerede del af Spanien, men måske en af de mest autentiske. Du møder meget få turister her, og sproget er spansk. Vi bor udenfor de "normale" turistområder, men stadig ved middelhavskysten og her er et råt og fantastisk cykelterræn, som kun de færreste kender, men som alle kan finde udfordringer i.
Lyt til podcast om os
Både podcasten 'Bagerstop' og 'Velo Guiden' har fundet vores hotel og historie interessant. Du kan høre Bagerstop her og Velo Guiden her.
Hotel og værelser
I november 2021 overtog vi hotellet 'La Ventera', og i marts 2022 åbnede vi vores lille cykelhotel.
Ved at trykke her kan du se, hvordan hotellet ser ud indvendigt og forhåbentlig fornemme, at vi har skabt et sted, der giver optimale forudsætninger for en perfekt cykelrejse.
Et ophold på La Ventera inkluderer følgende
morgenmad
vi serverer morgenmad og fylder jeres energidepoter op
sen udtjekning
der kommer ingen efter jer, så I har værelset til kl 18:00.
cykelpleje og opbevaring
vi har et rum til sikker opbevaring og stiller værktøj til rådighed
vask af cykeltøj
vi har en vaskemaskine til fri afbenyttelse. Og sol til tørring :-)
ruter og vejledning
vi har ruteforslag og beskrivelser af terrænet
solskin
her er årligt ca. 320 dage med sol, så der kan cykles hele året
Cykelterrænet
Landskabet omkring La Ventera byder på et hårdt, smukt og alsidigt cykelterræn - dog uden mulighed for at køre nye flade ruter dag efter dag. Men nye stigninger og bjerge er der rig mulighed for. Udgangspunktet er byen Gualchos, hvor hotellet ligger, og fra kysten kan der køres "relativt" fladt enten øst eller vest på. Bevæger man sig ind i landet, venter stigningerne, som både i procenter og længder kan udfordre på alle niveauer.
Her er masser af muligheder for at lave fantastiske ruter, og da vi ikke er i et typisk turist- eller storbyområde, er her masser af plads på vejene. Her er meget lidt trafik, og der er en enorm respekt og forståelse for cyklister fra de tungere trafikanter.
Tryk her for at læse mere om de lokale stigninger.
under udvikling
Mulige tilkøb på La Ventera
transport
vi kan sørge for at hente dig/jer eller kun jeres bagage
design jeres cykeltøj
vi kan sørge for, at der ligger tøj klar til jer, når I ankommer
aftensmad
vi aftaler på forhånd, hvilke dage vores kok laver aftensmad til jer
kaffebar og butik
i vores butik/café kan man slukke tørsten og købe basis cykelgear
aften-aktiviteter
vi kan arrangere vin- og ølsmagning, massage, bikefit mm.
Stemningsbilleder fra La Ventera, Gualchos og området
Praktikken
Vi er ikke et rejsebureau, men et hotel. Derfor er der også nogle ting, I selv skal stå for, inden I kommer hertil. Men vi kan jo godt sende jer I den rigtige retning.
Her har vi samlet en masse information og gode råd omkring praktikken i at besøge os.
Klik her og få svar på de typiske spørgsmål.